Skal du have nyt køkken?

nyt køkken

Har du lige købt ny lejlighed eller nyt hus, og står du overfor projekt ”nyt køkken”? At lave nyt køkken er et stort projekt, som mange frygter og ser som lettere uoverskueligt. Vi har samlet 4 gode råd til, hvordan du kommer i gang med dit nye køkken, samt til hvordan du kommer helskindet igennem projektet.

  1. Kortlæg jeres behov og ønsker

Start processen med at sætte jer ned og snakke om, hvilke muligheder I har, samt hvilke behov og ønsker, I har til funktionalitet såvel som design af det nye køkken. Hvor meget bord- og opbevaringsplads har I som familie behov for, og får I ofte gæster, der kræver et stort spiseområde? Når I gør jer disse overvejelser er I sikret, at I ikke står med et færdiglavet og –opsat køkken, der ikke lever op til jeres behov. Igennem brainstorming-processen begynder design-ideerne ofte også at tage form.

  1. Læg et budget

Få styr på, hvor meget jeres nye køkken må koste. På denne måde har I en realistisk arbejdsramme at manøvrere indenfor, når I skal vælge materialer og design. Vi anbefaler, at I sætter mindst 10% af til uforudsete udgifter, der kan komme i forbindelse med diverse installationer og materialevalg.

  1. Indhent tilbud fra flere end én køkkenbutik

Det kan ofte betale sig at indhente tilbud og inspiration fra flere forskellige køkkenbutikker, når I er på udkig efter drømmekøkkenet. Mange butikker har mulighed for at skræddersy en løsning for jer, der passer præcis til de behov og ønsker, I kortlagde i starten af processen. En vigtig overvejelse at gøre jer i forbindelse med besøg hos køkkenbutikker er, hvorvidt I ønsker at investere i et kvalitetskøkken, der kan holde i mange år, eller om I ønsker at ændre lidt på køkkenet igen om 5-10 år. Endnu en vigtig ting i forbindelse med køkkenbutikker og design er at huske, at kvalitet og flot design koster.

  1. Professionel hjælp til montering

Mange køkkenbutikker og –firmaer lokker med gode tilbud, men ofte er opsætning og faktisk montering af køkkenet ikke inkluderet i prisen. Vi anbefaler, at du ikke går i gang med selv at montere køkkenelementerne, med mindre du har erfaring indenfor området. Søg hellere professionel hjælp til opsætning af køkkenet, så du er sikret, at det bliver gjort ordentligt. En billig gør-det-selv-løsning kan blive dyr i længden i form af udgifter til VVS’ere og tømrere, der skal rette op på eventuelle fejl og mangler. Sørg derfor for at få køkkenet monteret af professionelle og kompetence udbydere – det vil spare dig for mange kvaler og frustrationer i det lange løb.

Disse var vores bedste råd til, hvad du skal overveje, når du skal i gang med at anlægge et nyt køkken. Der findes heldigvis efterhånden et væld af kompetente virksomheder i København, der kan hjælpe dig i processen – hvad end det drejer sig om design, montering eller renovering. Så står du overfor at skulle bygge nyt køkken eller overfor en renovering af nuværende køkken i København og omegn, vil du med sikkerhed kunne finde en kompetent samarbejdspartner.

JH Totalentreprise
Nyholms Alle 48
2610 Rødovre
70 70 18 22